Tim er HjemmeTandplejens administrerende direktør og har drevet virksomheden i mere end 10 år. Siden 2010 har HjemmeTandplejen haft fokus på at samarbejde med nogle af Danmarks kommuner om at yde omsorgstandpleje for deres borgere.
HjemmeTandplejen er en etableret virksomhed
HjemmeTandplejen blev i første omgang startet helt tilbage i 2002; men HjemmeTandplejen – som vi kender i dag – blev for alvor søsat i 2010.
Siden da har vi set, at der er et stigende behov for vores særlige tjenester, og vi er lykkedes med at tiltrække nogle super gode og motiverede medarbejdere, der brænder for vores virksomhed.
HjemmeTandplejen dækker et meget overset behov i Danmark
”Jeg har hele tiden været drevet af at skabe noget nyt og at opfylde et meget påtrængende og meget overset behov. Vores mission er enkel: Kan du ikke komme til tandlægen, kommer tandlægen til dig. Vores mission er baseret i vores idé om, at alle har brug for og ret til tandpleje – og det hjælper vi med at gøre muligt.”
Selvom vi ekspanderer og sætter vi stor pris på både nye og gamle medarbejdere
I de senere år, hvor vi er blevet flere, og hvor vi har fået skabt nogle supergode teams både udekørende og på kontoret, er det også et drive at skabe en god og spændende arbejdsplads for medarbejderne, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.”
”Når vi ansætter nye medarbejdere, ser vi selvfølgelig på, at der er en faglig basis, der altid skal være i orden. Men der efter ser vi rigtig meget på personligheden; lad mig give nogle eksempler:
- empati, vi har en meget særlig patientgruppe
- fleksibilitet, der er aldrig 2 dage, der er ens; det er meget anderledes at arbejde opsøgende i forhold til at være på klinik
- team player, vi har ikke det traditionelle klinik-hierarki hos os men fungerer som teams, hvor hver medarbejder i teamet er lige vigtig – selvom der selvfølgelig er forskellige faglige baggrunde og kompetencer.”